Teachers TryScience

Del 1: Systemisk tænkning for begyndere

Første del af denne lektion kan med fordel afvikles på et større område som f.eks. en kantine, skolegården, gymnastiksalen eller lignende. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, så giv eleverne en regel der passer bedre til den plads I har

1. Send tre elever udenfor døren
2. Fortæl resten af klassen at de skal bevæge sig rundt i lokalet. Men i stedet for at gå tilfældigt rundt, skal de i fællesskab beslutte en regel, som bestemmer hvordan de skal bevæge sig rundt. For eksempel kan hver elev udvælge to andre elever som de skal undgå. Hvis disse elever kommer mod dem, skal de bakke væk.
3. Når klassen har haft tid til at beslutte en regel, inviteres de tre elever tilbage i rummet.
4. Fortæl de tre elever, at klassen bevæger sig rundt i rummet efter en bestemt regel. Så er det op til de tre elever at finde ud af hvad reglen er.
5. Giv de tre "observatører" ca. to minutter til at se på klassens bevægelser, og spørg dem derefter, hvad de tror at reglen består i.
6. Gentag evt. med en ny regel og tre nye observatører.
7. Få eleverne til at gå tilbage til deres pladser
8. Spørg observatørerne om hvad de fandt mest udfordrende ved opgaven. Få dem til at beskrive hvilken tilgang de havde til at udlede reglen. Kiggede de efter nogle bestemte kendetegn? Kiggede de på nogle bestemte elever?

Del 2: At beskrive systemer

1. Efter et par minutters diskussion, fortæller du klassen at de fungerede som et system. Få dem til at definere udtrykket "System".
2. Informér klassen om at et system kan beskrives som en mængde af interagerende eller gensidig afhængige system komponenter der udgør et samlet hele. Få eleverne til at komme med eksempler på nogle systemer (det kunne f.eks. være et nervesystem, et økosystem, en motor, en process til at organisere information - som et nummer system).
3. Fortæl eleverne at alle disse systemer, hvad enten de er menneskeskabte eller naturlige, kan beskrives via den samme grundlæggende terminologi, fordi alle systemer har de samme grundelementer. Derfor er evnen til at vurdere systemer en vigtig egenskab som kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Uddel "Det Systemiske Ordforråd" og gennemgå termerne på klassen.
4. Opdel klassen i fem grupper. Hver gruppe får et systemkort fra dokumentet "System beskrivende kort".
5. Fortæl eleverne at på venstre side af det kort de får, kan de finde information om, hvordan man definerer et bestemt system. På højre side af kortet, er der en række ord, som eleverne ikke må bruge, når de beskriver systemet. Derudover må eleverne ikke bruge ord, som er en del af navnet på systemet. Hver gruppe skal nu beskrive deres system og resten af klassen skal gætte hvad det er.
6. Klassen skal udspørge gruppen der fremlægger idet de bruger de ord som de har lært fra Det Systemiske Ordforråd. F.eks. kan en elev spørge "Hvilke input er der i dette system?". Hvis gruppen der fremlægger har om Nervesystemet, må de ikke sige "sanser". De kunne istedet svare "information fra verden omkring os".
7. Hver gruppe skal have mulighed for at præsentere deres system. Giv resten af klassen to minutter til at komme med spørgsmål. Ud over at gætte systemet, skal klassen også notere ligheder som opstår i beskrivelserne af hvert system.
8. Spørg eleverne hvilke ligheder de kunne finde i beskrivelserne af hvert system. (De skulle gerne have opdaget, at hvert system kan beskrives ud fra deres indput, output og interaktionerne mellem de forskellige komponenter i systemet.)

Del 3: Kortlægning af data - kan med fordel anvendes i overbygningen

1. Vend tilbage til øvelsen fra del 1. Få eleverne til at huske hvorledes "observatørerne" fandt ud af, hvilke interaktioner der skete inde i systemet. (Et svar kunne være: De kiggede på bestemte individer i forhold til hele gruppen).
2. Få eleverne til at overveje om der er andre måder at observere på, eller andre redskaber der kunne have hjulpet "observatørerne" i del 1.
3. Udover at samle mere data, kunne systemisk organisering af data eller fokus på dele af systemet, have hjulpet observatørerne med at identificere reglen. Få eleverne til at lave en grafisk repræsentation af det, eller de, system(er) som klassen skabte i del 1, via digitale redskaber som Mindmap i One Note, Open Mind eller Mindmaster (på skoletube). Dette svarer til kortlægning af systemet eller "Mapping" i SMUBA modellen. Eksempler på kortlægning af systemer kan se på dette link.
4. Afslut med at spørge eleverne hvordan deres færdige kortlægninger er forskellige fra de rå observations data, der blev indsamlet af observatørerne i del 1. Det kan være nødvendigt at hjælpe eleverne på vej, ved at spørge klassen, hvilken rolle kortlægningen spiller. Resultatet stemmer ikke nødvendigvis overens med dem der er skitseret i appen under "Mapping" - "Maps reveal structure", "Maps show hierarchy", "Maps track resources" osv. (Svar mulighed: Kortlægning viser relationer)