Del 1: Definer et lokalt madsystem

Fortæl eleverne, at efter at have set på madsystemer helt overordnet, skal de til at se på et bestemt madsystem. Et madsystem inkluderer alle de mennesker og ressourcer der er involveret for at: producere, forarbejde, emballere, transportere, lave reklamer, forbruge og skille sig af med maden.

Eleverne skal nu overveje, hvorfor de skal bekymre sig om at lave en analyse af et madsystem – ud over det åbenlyse, at vi har brug for mad for at overleve. Eleverne deles i grupper af 4 – 5, og hver gruppe skal diskutere et af de følgende spørgsmål.

Gruppearbejde

• Har adgangen til mad, effekt på hvordan vi opfatter vores lokalområde enten positivt eller negativt? Tænk på om der er et supermarkeder, en restaurant, en kantine på skolen, et madmarked på torvet i lokalområdet. Det kan være der hvor man bor, eller i nærheden af skolen.
  
• Hvordan kan produktion, transport og forbrug af fødevarer påvirke det lokale miljø? Negativt eller positivt.
  
• Hvilken rolle spiller reklame, for skolens elevers valg af mad?
  
• Hvor kan der være spild i et madsystem?
  

Hvis der er en madordning på skolen

• Hvordan bliver maden der tilbydes på skolen transporteret til skolen?
  

Efter grupperne har diskuteret, bed dem dele indholdet med de andre grupper.

Fortæl eleverne, at alt afhængigt af hvilket madsystem de analyserer, kan det vise sig umuligt at indsamle de store mængder data. Derfor er det vigtigt, at lave en model af madsystemet, eller en del af systemet.

Klassen skal nu lave en visuel repræsentation af, hvad der er med i et lokalt madsystem. Til at starte med, kan der diskuteres grænser. For eksempel, kan en lille dam være et system i sig selv, men den kan også være en del af et helt søsystem, alt efter hvilken detaljeringsgrad man vil analysere på.

Diskuter i klassen, hvordan I vil definere grænserne for madsystemet. Er det geografiske kendetegn, gader, skoledistriktet eller noget helt andet.

Nu skal klassen definere input og output i det lokale madsystem.

Lad eleverne se andre visuelle repræsentationer af madsystemer. Det kunne være "Madsystem_engelsk og Madsystem_dansk”, (findes under Supplerende Materialer) og sammenlign det med deres egen repræsentation af et lokalt maden system.

Del 2: Model af et lokalt madsystem: "Hvor er der knaster?"

Alt efter hvor kompleks madsystemet er, kan der være problemer eller huller. Bed eleverne om at lave en liste over de problemer eller huller der kunne være i det lokale madsystem som de har defineret med grænser i del 1.

Mind elever om, at de skal tænke madsystemet som andet og mere en blot ernæring. Der kan eksempelvis være problemer eller huller i forhold til transport, prisen på fødevarer, forskelle i hvordan der reklameres for sunde og usunde fødevarer, og hvordan de emballeres. Der også kan være problemer med fødevarer sikkerhed.

Spørg eleverne om de har personlige erfaringer med nogle af problemerne fra listen. Eksempelvis om de har oplevet at blive syge af fordærvet mad, eller har lagt mærke til prisen på sund/usund mad osv.

For at kunne få et mere præcist billede af madsystemet, og hvor der i systemet er samlingspunkter, er det vigtigt at tage udgangspunkt i modellen af et lokalt madsystem der blev lavet i del 1. Madsystemet skal nu tilføjes data.

Klassen skal nu beslutte sig for at undersøge et problem eller et samlingspunkt.

For at gøre dataindsamlingen mere overskuelig, opdeles klassen nu i grupper efter dele i det lokale madsystem. Grupperne skal undersøge og samle data fra input, output og processer der er beskrevet i del 1. Eksempelvis kunne en gruppe analysere transport af mad, en anden hvilke muligheder der er for at handle mad i lokalområdet, en tredje analysere reklame og emballering af mad osv. Alt efter hvor mange enkeltdele der er defineret i modellen, kan det være, at det ikke er nødvendigt at inkludere alle input og output i undersøgelsen.

Eleverne skal have udleveret ”Planlægning af dataindsamling” for at lave planen for hvordan de indsamler data for deres del af madsystemet. De skal være bevidste om de begrænsninger; så som tid, bestemte materialer de skal bruge, det geografiske område de skal fokusere på osv. Eleverne skal også være klar over, at deres data til slut skal kunne indgå med de andre gruppers data i en beskrivelse at hele det samlede madsystem. Så det er vigtigt, at de tænker over, hvordan det indsamlede data bliver præsenteret, vil de eksempelvis bruge billeder, indsamle kvantitativ data der skal præsenteres i kurver eller grafer eller vil de interviewe mennesker og måske bruge citater?

Eksempel: Hvis klassen beslutter at undersøge madsystemet i en radius af 3 km fra skolen, kan en gruppe undersøge, adgangen til supermarked inden for de 3 km. De vil få brug for at undersøge, hvor langt man skal gå, for at komme til supermarkedet, er der sti eller fortove, buslinjer, cykelsti, gode og sikre veje. De kan bruge billeder, busplaner, kortmateriale, tælle skridt og måle distance af en sikker cykelvej, måle hvor lang tid det tager at gå osv. De er nødt til at skulle ud og gå, cykle, køre ruterne for at samle det materiale, de skal bruge til præsentationen.

En anden gruppe undersøger måske prisen på mad i samme område. De skal undersøge priserne i de forskellige butikker/restauranter, for eksempel fra 5 butikker der primært sælger sund mad, og 5 der sælger usund mad. De skal indsamle priser pr. ret, kalorier pr. ret, antal gram pr. ret og eksempelvis salt pr. ret.

Inden eleverne indsamler data, skal de præsentere den udfyldte ”Planlægning af dataindssamling”.

Når de har fået godkendt ”Planlægning af dataindsamling”, kan de gå i gang med dataindsamlingen. Dette kan gøres ved at sende eleverne ud på feltarbejde i skoletiden, eller som hjemmearbejde.