Denne øvelse giver eleverne en ide om hvorledes livscyklusvurderinger kan være nyttige. Tallene på arbejdsarket er opdigtede og kan kun bruges til at sammenligne miljø aftrykket af forskellige produkter. I en ægte livscyklusvurdering, bestemmes tallene for hvert led via konkrete målte værdier for input og output af energi, elektricitet, råmaterialer, vand, affald og udledning.
Før øvelsen
Klasse diskussion:
- Hold et kendt produkt op foran klassen - f.eks. en klipsemaskine - og start med at få eleverne til at overveje hvad et produkt kan være lavet. Lav en klasse liste på tavlen over delene som klipsemaskinen indeholder.
Få eleverne til at overveje resultetet af øvelsen før de laver den:
- Vis eleverne flere eksempler på produkter, som de skal undersøge i øvelsen. Få dem til at gætte på hvilke produkter, der har det største aftryk på miljøet gennem hele deres livscyklus (udvinding, produktion, indpakning, transport, brug, bortskaffelse).
- Saml en række metal og plastik produkter som eleverne kan arbejde med. Det kunne f.eks. være en ødelagt CD afspiller (eller gammel videomaskine hvis du kan finde en!), en kaffe kande eller legetøj.
- Læg en række forskellige skruetrækkere mm. frem så eleverne kan skille produkterne ad.
Under øvelsen
- Som introduktion kan eleverne se denne video om hvorsan man åbner og undersøger en iPhone 5
- eller et udklip (32:15-38:05) fra filmen Planet RE:Think, der handler om at vi bliver nødt til at genbruge materialer for at have nok til fremtiden.
- Del klassen op i to-mands grupper
- Giv hvert hold et produkt som de skal lave en livscyklusvurdering på
- Få eleverne til at bruge arbejdsarket Produktudvikling og miljø, hvor de skal bestemme et hypotetisk tal for produktets aftryk på miljøet (mind eleverne om at tallet er opdigtet og kun kan bruges til at sammenligne produkter).
"Produktudvikling og miljø arbejdsarket"
"Produktudvikling og miljø arbejdsarket"
- Giv eleverne tid til at arbejde med livscyklusvurderingen af deres produkter. De skal skille produkterne ad og få en bedre ide om hvilke komponenter produkterne består af, og hvordan de er opbygget. Note; komplekse produkter tager længere tid at analysere end simple produkter, som f.eks. en hårbørste - og de er mere interessante! Udvælg produkterne så grupperne kan blive færdige ca. samtidig.
- Få eleverne til at sammenligne det totale aftryk af deres produkt med resten af klassen. Lav en samlet liste på tavlen. Diskutér hvor stor spredning der er i forskellige produkters aftryk på miljøet.
- Få eleverne til at overveje ændringer i produktets livscyklus som kan sænke det totale aftryk af produktet. Udregn de nye tal og diskutér på klassen hvilke ændringer der var tale om, og hvad der gav den største reduktion. Var der ændringer som flere valgte uafhængigt?
Efter forløbet
Overvejelse af Design Trade-Offs: Få eleverne til at evaluere på de forbedringsforslag, som de kom med til de forskellige produkter. Fortæl dem at produktudviklere sommetider må tage stilling til trade-offs i forhold til deres design. F.eks. kan det være, at reduktionen af materialer brugt i produktet, som jo sænker aftrykket på miljøet, faktisk nedsætter levetiden og effektiviteten af produktet. Få eleverne til at se på om der er lignende trade-offs ved de valg, som de har taget for at reducere produktets miljø aftryk.
Grafisk repræsentation: Få eleverne til at tegne livscyklus for deres produkt. På tegningen skal man kunne se hvilke materialer, processer og energiformer, der er involveret i hver livsfase. Faserne der skal afbilledes er: materiale udvinding, raffinering, produktion, indpakning, transport, brug og bortskaffelse.
Sikkerhed
Læs sikkerhedsinstrukserne som hører til de enkelte produkter, så du kan sikre at det ikke er problematisk at skille produktet ad hvis produktet f.eks. Indeholder skadelige stoffer.